Om mig · Amalie Svanholm

Jeg sørger for, at ledelse, salg og marketing taler om det samme.

Hvorfor gør vi egentlig det her? Jeg er strategisk brandkonsulent – og bindeleddet mellem ledelse og marketing i etablerede B2B-virksomheder.

Min mission
At gøre det klart, hvad en virksomhed er – og hvad den ikke er. Så ledelse, salg og marketing arbejder ud fra de samme valg.
Min baggrund

Jeg har set marketing fra alle sider.

Jeg er uddannet markedsføringsøkonom og har arbejdet med marketing fra flere sider: som medejer af et marketingbureau, som SEO-specialist på et web- og SEO-bureau og med webshops, hjemmesider og SoMe ude i virksomhederne.
Jeg har været marketing-blæksprutten, der skulle nå hjemmeside, webshop, SEO, annoncer, nyhedsbreve og opslag på samme tid. Og fordi jeg selv har siddet på bureausiden, ved jeg, hvad der står mellem linjerne i et tilbud.
Jeg har set, hvad der sker, når strategien mangler: Marketing laver én ting, salg siger noget andet, og hjemmesiden fortæller en tredje historie. Alle har travlt – men ingen trækker samme vej.
I dag arbejder jeg tæt på ledelsen – hos nogle kunder som en fast del af hverdagen. Jeg sørger for, at strategien bliver omsat til handling, og jeg slipper den ikke, før den bliver brugt.
Erfaring
Bureau, webshop og egen virksomhed
Arbejder med
Etablerede B2B-virksomheder
Base
Hadsund, Nordjylland
Uddannelse
Markedsføringsøkonom & SoMe-manager
Sådan er jeg at arbejde med

Fire ting I kan regne med

Jeg siger det ligeud

Også når svaret er, at I skal lade være. Ingen buzzwords, ingen omveje.

Fravalg før tilvalg

Et stærkt brand handler lige så meget om, hvad I ikke gør. Det er dér, jeg starter.

Jeg slipper ikke strategien

Den skal bruges – ikke ligge i en mappe. Jeg bliver ved, til den virker i hverdagen.

Jeg er på jeres side

Jeg tager ikke provision fra bureauer. Mine anbefalinger handler kun om, hvad der passer til jer.
Lad os mødes

Skal vi starte over en kop kaffe?

Det første møde er uforpligtende. Vi taler om, hvor I står – og om jeg er den rigtige til at hjælpe.