Handelsbetingelser

Virksomhedsoplysninger

Brandalign CVR: 43110527
Adresse: Kjellerupsgade 6, 9560 Hadsund
E-mail: amalie@brandalign.dk
Telefon: +45 40537852

1. Anvendelse

Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler, tilbud, forløb, samarbejder og køb af ydelser indgået med Brandalign, medmindre andet er skriftligt aftalt. Ved accept af tilbud eller booking af ydelser anses kunden for at have accepteret disse handelsbetingelser.

2. Ydelser og samarbejdsform

Brandalign tilbyder strategisk rådgivning inden for branding, herunder brandingstrategi, brandmanual, implementering, strategisk sparring og rådgivning ved valg af bureau eller samarbejdspartner. Ydelserne leveres som rådgivning og strategiske anbefalinger. Medmindre andet er aftalt, er kunden selv ansvarlig for de beslutninger, der træffes på baggrund af rådgivningen. I løbende samarbejder kan udvalgte udførende opgaver indgå efter skriftlig aftale. Brandalign kan ikke garantere specifikke resultater, herunder – men ikke begrænset til – omsætning, synlighed, salg eller performance.

3. Tilbud, aftaler og opstart

Alle samarbejder og projekter beskrives i et individuelt tilbud med fast pris og en beskrivelse af, hvad der er inkluderet. Et samarbejde anses som påbegyndt, når tilbuddet er accepteret skriftligt, herunder via e-mail. Opgaver, der ligger uden for det aftalte, prissættes altid særskilt og godkendes af kunden, før arbejdet påbegyndes.

4. Løbende aftaler: varighed, opsigelse og pause

Implementering indgås med en opstartsperiode på 3 måneder. Herefter fortsætter aftalen løbende og kan opsiges med løbende måned + 3 måneders varsel.

Strategisk sparring og øvrige løbende aftaler kan opsiges med løbende måned + 3 måneders varsel.

Opsigelse skal ske skriftligt og være modtaget senest den sidste hverdag i måneden kl. 15.00. I opsigelsesperioden fortsætter samarbejdet, og ydelser leveres i henhold til den gældende aftale.

Løbende aftaler gennemgås ved en kvartalsvis status. Har behovet ændret sig, kan aftalens omfang og pris justeres efter fælles aftale.

5. Indhold i løbende aftaler og møder

Løbende aftaler er beskrevet ud fra indhold – fx antal faste møder og hvilke opgaver der indgår – og ikke ud fra et fast antal timer.

Ydelser, der ikke er brugt i en måned, overføres ikke til efterfølgende måneder og refunderes ikke.

Løse opgaver uden en løbende aftale, fx tilbuds- eller kontrakttjek, leveres til den pris, der er angivet i tilbuddet.

6. Priser og betaling

Alle priser fremgår af det fremsendte tilbud og er ekskl. moms. Løbende aftaler faktureres forud månedsvis. Projekter faktureres som angivet i tilbuddet. Betalingsfristen er 8 dage, medmindre andet er aftalt. Ved manglende betaling fremsendes en påmindelse. Betales fakturaen fortsat ikke, pålægges renter efter renteloven samt et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykker. Ved gentagne manglende betalinger kan sagen overdrages til inkasso.

7. Fortrydelsesret

Ydelserne sælges til erhvervsdrivende, og der er derfor ikke fortrydelsesret på rådgivningsydelser eller skræddersyede forløb.

8. Levering og godkendelse

En ydelse anses som leveret, når materialet er overleveret, eller når et møde eller en sparringssession er afholdt. Materiale sendes til godkendelse, hvor det er relevant. Ved projekter (fx brandingstrategi og brandmanual) medfølger én revisionsrunde inden for den periode, der er angivet i tilbuddet. Yderligere rettelser prissættes særskilt og godkendes af kunden før udførelse.

9. Immaterielle rettigheder og ejerskab

Alt materiale, der udvikles specifikt til kunden og er betalt fuldt ud, tilhører kunden. Brandalign bevarer ejerskabet til metoder, frameworks, processer, modeller, værktøjer og knowhow, uanset om disse indgår i leverancen. Kunden opnår brugsret til disse i eget arbejde, men ikke ejerskab eller ret til videredistribution. Ved udførende opgaver som fx hjemmeside gælder tredjeparts licensvilkår for temaer, plugins, skrifttyper, billeder og lignende.

10. Fortrolighed

Begge parter behandler oplysninger, data og materiale, der udveksles i samarbejdet, fortroligt og videregiver dem ikke til tredjepart uden skriftlig accept fra den anden part. Brandalign må kun omtale et samarbejde som reference eller case med kundens skriftlige accept. Kundens strategi og fortrolige oplysninger offentliggøres aldrig.

11. Kundens ansvar

Kunden er ansvarlig for, at alt materiale og indhold, der leveres til Brandalign, ikke krænker tredjeparts rettigheder. Manglende levering af nødvendigt materiale kan medføre forsinkelse, uden at dette fritager kunden for betaling.

12. Bureaurådgivning og uafhængighed

Ved rådgivning om valg af bureau eller samarbejdspartner leveres en kommerciel vurdering af tilbud og kontrakter. Der er ikke tale om juridisk rådgivning, og kunden opfordres til at søge juridisk bistand ved behov. Den endelige beslutning om valg af bureau træffes af kunden, og aftalen indgås direkte mellem kunden og bureauet. Brandalign modtager ikke provision eller anden betaling fra bureauer eller leverandører, der anbefales til kunden.

13. Eksterne samarbejdspartnere

Ved opgaver, der varetages af eksterne samarbejdspartnere (fx bureauer, webudviklere eller grafikere), gælder den pågældendes egne handelsbetingelser. Brandalign hæfter ikke for forsinkelser, fejl eller mangler forårsaget af eksterne leverandører.

14. Ansvarsbegrænsning

Brandalign kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, driftstab eller følgeskader. Brandaligns samlede ansvar kan aldrig overstige det beløb, kunden har betalt for den pågældende ydelse.

15. Ændringer

Brandalign forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne. Ved løbende aftaler varsles væsentlige ændringer med minimum 3 måneder.

16. Lovvalg og værneting

Alle aftaler er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved danske domstole.

Opdateret: november 2026